Hæklet pusletæppe

Nyt hæklet babytæppe i puslespils-look er hoppet af pindene. I en fin teknik hvor stangmasker og fastmasker skiftevis afløser hinanden har jeg denne gang arbejdet med mange farver. Og indrømmet, der var en del garnnøgler at holde styr på, så næste gang jeg skal forsøge mig med så mange farveskift, så skal jeg gøre det med større systematik. For jeg brugte nærmest mere tid på at filtre garn ud end på at hækle.

Tæppet er hæklet i Drops Karisma, men skulle jeg gøre det igen, så blev det nok i en tyndere garnkvalitet. Uldgarnet er let og i superwash, så det praktisk kan maskinvaskes uden problemer.

Jeg håber du vil lade dig inspirere af mønster og teknik og så lave det i lige præcis dine yndlingsfarver, så det kan passe til både små og store drenge og piger. Mønsteret kunne også egne sig glimrende til en pude eller i bomuldsgarn et gæstehåndklæde – så sæt kreativiteten i gang.

God fornøjelse med dit eget pusletæppe.

Pusletæppe


 

 

 

 
Pusletæppe2

tæppe3

11 thoughts on “Hæklet pusletæppe

  1. Lena Christensen says:

    Hej – vil du fortælle hvilke masker du har anvendt til dit fantastiske pusletæppe ?
    Det er bare så smukt – og jeg kunne rigtig godt tænje mig at det blev mit næste
    projekt :-) Hvad skal jeg dele med så maskeantal går op ?
    Mange hilsener Lena Christensen

    • Hej Lena

      Tak for de rosende ord. Teknikken bag er faktisk meget enkel med skiftevis stangmasker og fastmasker og så modsat i næste række. Det svære er at holde styre på de mange farveskift. Jeg arbejder på en mere konkret opskrift, der vil blive tilgængelig her på bloggen snart, så kan du få mere konkrete retningslinjer.
      /Karen

  2. Camilla Aastrup says:

    Hej Karen er faldet over dette tæppe og indslag fra 1 år siden. Jeg venter en lille dreng til feb og synes dit tæpper er lige det jeg skal lave til ham. Du skriver du snart vil komme med en opskrift, men kan ikke se den nogle vejne. Er det en du sælger? Eller er det sådan at du vil oplyse hvor mange masker du bruger til hvert kryds? Så vil jeg nemlig prøve at kaste mig ud i det. Med venlig hilsen Camilla

    • Hej Camilla. Undskyld mit svar har været et par dage undervejs. Det var et super spark til at få skrevet en lidt mere konkret opskrift på pusletæppet. Jeg skal nok få kigget på det i løbet af næste uge og se hvad jeg kan rekonstruere mig frem til. For det vil da være en stor fornøjelse, hvis nogen kan bruge min ide.
      God weekend til dig
      /Karen

    • Hej igen Camilla, jeg arbejder på sagen, men der er lige en flytning i gang til nyt hus i de her dage, så der bliver ikke så meget tid til hækling. Men du og Britta, der også har efterspurgt opskriften er ikke glemt. Work in progress

  3. Lise says:

    Hej Karen.

    Super fedt tæppe. Ikke for at presse dig ang. opskrift, men kunne du måske løfte sløret for, hvordan du er gået i gang? Har du “bare” lavet en række lm i én farve eller har du skiftet dem efter møsteret?

    Hilsen Lise

      • Hej Lise. De er helt almindelig hækling i mønsteret grums (skiftevis stangmasker og fastmasker og så skiftevis i næste række) Jeg har lavet opslagsningrækken i skiftende farver for hver 7 1/2 maske – altså hver felt er på 8 masker, men for at lave det skarpeste farveskift er den sidste løkke i masken lavet med den følgende farve. Hvis det er for bøvlet at lave opslagningen på den måde, kan man jo bare bestemme sig for at lave en ensfarvet bort rundt om det færdige tæppe og så lave opslagningen i den farve. Jeg var nok lidt stædig og ville prøve på den avancerede måde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *