Hækling skal være hyggeligt

Jeg hækler, fordi jeg nyder processen. Det er selvfølgelig også skønt at stå med et færdigt resultat, der kan blive til glæde og gavn for mig selv eller andre. Men mest af alt skal det være hyggeligt at hækle. Helst i sofaen med ild i brændeovnen og en kop kaffe indenfor rækkevidde. Det er de gode rammer for et vellykket hækleprojekt.

Der er som regel flere parallelle projekter i gang. Noget småt og enkelt jeg kan tage med til foredrag, i toget eller på besøg. Noget større og ambitiøst, som bliver hjemme og kan komme til at trække længe ud…Samt diverse test af mønstre, prøver på garn og farvesammensætninger osv. De fjumrer som regel også rundt for måske at blive brugt en dag.

Det er for sjældent jeg får dokumenteret mine mange hel- og halvprojekter her på min blog, men mange af dem kan følges i tilblivelsesprocessen på Instagram, hvor du kan finde mig som www.instagram.com/karenfalkenberg/

Jeg vil så gerne dele både garn og andre visuelle snapshots fra min hverdag med dig, så jeg følger naturligvis også gerne dig på Instagram. Mødes vi også der?  Instagram

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *